I Ative får du dygtige kollegaer og lov til at gøre et godt stykke arbejde.
Vi arbejder for større virksomheder, specielt finansielle systemer på vores kontor eller hos kunderne i Storkøbenhavn. Vi bruger både fastansatte og freelancere.
Fælles for alle jobs i Ative er, at vi ud over en solid, faglig kompetence lægger stor vægt på entusiasme og kommunikation.
Middelmådighed nej tak
Vi beskæftiger udelukkende de mest talentfulde og engagerede konsulenter i branchen. Dem, der kan skue længere, og se dybere i årsagskæderne og byde ind med elegante løsninger på komplekse problemer. Det er folk, der virkelig gør en forskel. Folk, der ikke stopper ved "godt nok", men som konstant søger ny viden, ny læring og bedre løsninger.
Det er alle sammen folk, der med stor entusiasme gavmildt deler ud af deres erfaringer.
Hvis du kan inspirere, udfordre og hjælpe os til konstant at blive endnu dygtigere har vi en plads til dig på holdet. Kontakt os på talent@ative.dk
Udvikler / arkitekt
Du er hjemmevant på .NET-platformen og de teknologier, der bruges til agile udvikling med automatisk byg, test og udrulning. Du kender testmetoder som TDD og BDD. Designmæssigt forventer vi at du mestrer Domain-Driven Development og god objekt-orienteret udvikling og "craftsmanship".
Som minimum forventer vi, at du mestrer det pensum, vi underviser i på vores forberedringsforløb for på teknikfronten.
Hvis du er arkitekt er det endvidere nødvendigt at du stadig programmerer, og at du er god til at kommunikere med kunden, hjælpe dem med at begrænse overflødigt scope og fokusere løsningen på det, de har brug for.
Du har sikkert en bred erfaring fra en række etablerede programmeringssprog og platforme ud over .NET, f.eks. Ruby, Rails og Python, og du er allerede i gang spirende sprog f.eks. som Clojure eller F#.
Projektleder
Vi har løbende brug for dygtige projektledere til projekter hos vore kunder. Du har erfaring med agil projektledelse i teams på 15-25 personer, samt stor erfaring med at facilitere den transformationsproces, der kan være nødvendig for at øge produktiviteten i organisationen.